Cart
Shopping cart
Sundhed • 21. december 2022 • 3 min

Sunde nytårsforsætter til at komme i gang med 2023

ved Zinzino

Balance er nøglen til god sundhed og tilfredshed i livet. For meget af noget, uanset hvad, kan bringe dit velbefindende ud af kurs (og det er ikke kun mad, vi taler om). Brug “livets hjul” (målsætningshjulet) til at opnå balance på tværs af alle de vigtige dele af dit liv, mens du bruger tid på at beslutte dig for dine nytårsfortsætter.

Definér nye intentioner ved at gruppere dem i følgende kategorier: Sundhed, forhold, karriere, personlig vækst, økonomi, kreativitet, sjov og fysiske omgivelser.

Du kan tænke på hver kategori gennem velværelinsen, og endda gå længere end dine sundhedsmål. Gør 2023 til året, hvor du prioriterer sundhed i alt, hvad du foretager dig – pleje af personlige forhold, balance i arbejdslivet, øget vækst af aktiver, følelsesmæssige og spirituelle fremskridt samt rutiner, som hjælper dig med at leve godt.

training-shoes.png.jpg

Nye vaner til det nye år

For at definere nye intentioner for dig selv i det kommende år er det vigtigt at se tilbage på 2022. Hvad gik godt, og hvad gik ikke så godt? Hvad værdsætter du nu? Hvordan ser det liv, du drømmer om, ud? Hvad vil kunne hjælpe dig til at bevæge dig mod denne langsigtede vision? Hvad er et løbende problem, og hvad kan støtte din vækst på dette område?

Gå ind i denne reflektionstilstand, så du ikke farer vild, når du starter med at definere dine nye vaner.

Der er et væld af vaner, der skal på plads, hvis du forsøger at blive sundere. Selvbevidsthed vil lede dig til at vælge de vaner, som støtter dine nye mål. Lad os sige, at en af dine intentioner er at tabe 5 kg. Vælg et par vaner, der vil danne bro for vejen til at opnå dette. F.eks. “kom op på 10.000 skridt om dagen” og “tilbered selv 80 % af mine måltider, og køb 20 % af dem”.

Nytårsmad til sundhed, velstand og lykke 

Det vil hjælpe dig at have klare ernæringsmål, som vil hjælpe dig med at se godt ud og have det godt, når det handler om dine sundhedsintentioner. Spis for at styrke din krop, og dyrk mindfulness, mens du laver mad og spiser alene eller sammen med andre.

Fastsæt dine personlige kostbehov. Vid, hvad du skal holde øje med, og hvad du skal spise mere af. Brug årsskiftet til at få kontrolleret dine vitaminer og mineraler samt dit omega-6:3-forhold.

Tag en fedtsyreblodtest for at se, om du har brug for at føje flere omega-3-fedtsyrer til din daglige rutine. “Design” din sunde kostplan rundt om alle disse varierende faktorer. Det behøver ikke være stift og uopnåeligt – definér blot nogle intentioner og grænser, der vejleder dig i den måde du spiser på.

Lav f.eks. en madliste med “favoritter”, dine foretrukne opskrifter, vælg hvilke tidspunkter på dagen, hvor du spiser og hvor ofte du selv laver mad og spiser ude. Forvent at disse retningslinjer ændrer sig i takt med at dine rutiner og krav gør det – de er der blot for at bevæge dig frem mod dit mål.

Motionsmål for det nye år 

Den anden faktor i dine sundhedsmål er motion. Når du har defineret, hvad din sundhedsintention er, kan du tilføje vaner, som hjælper dig med at opnå den. Dine motionsvaner bør fremme de aktiviteter, du holder mest af – uanset om det er motionscentret, fitness-klasser, gåture, vandreture, svømning, vægtløftning eller personlig træning. Vælg en til tre motionsvaner. F.eks. kan du “vælge tre øvelser, der skal udføres hver uge” og “tage en vandretur i naturen en gang om måneden”.

couple-walking.jpeg

Glade og sunde nytårstips

Der er selvfølgelig mange andre måder at investere i dit velbefindende på. Brug mere tid med familie og venner, vær mere taknemmelig, meditér, få kvalitetssøvn, mindsk dine digitale aktiviteter, bearbejd uforløste følelser med en terapeut, spis helsekost, brug naturlige produkter, investér i læring, udfør frivilligt arbejde og find mening med tingene.

Tag dig af dig selv først

En plan for at tage dig af dig selv først er ikke kun gavnligt for din mentale og følelsesmæssige sundhed. Det giver dig plads og bevidsthed til at prioritere det, der er vigtigst. I begyndelsen af året er det fristende at overlæsse dig selv med mål. Daglig meditation, refleksion og “et hvidt rum” kan give dig mulighed for at rekalibrere og centrere igen.

Definér sammen med ernæring og motion vaner med henblik på at tage dig af dig selv, som er målrettet dine overordnede mål. Dette betyder ikke, at du skal dedikere timer til yogamåtten hver dag – det kan være nok at bruge en aften eller eftermiddag om ugen for dig selv. Tag et bad, læs en bog, investér i en hobby, få en massage og gør de ting, der beroliger dine nerver.

Selvom du definerer dine nyhedsforsætter i januar, er det nødvendigt at tjekke ind hver måned (da de helt sikkert vil ændre sig). Se dem som retningslinjer, fremfor faste strukturer, der definerer din succes. Reflektér over dine fremskridt, og nyd fremfor alt rejsen!